torsdag den 9. juni 2011

Barcelona

I sidste uge var danske Rebekka og jeg i Barcelona nogle dage. Vejret var ikke ligefrem fantastisk, men det var nogle fine dage alligevel.

Vi var på lækkert marked..



.. hvor vi fik en lækker frugt drik. Jeg fik en med banan og hindbær. (Og så fik sælgeren væltet en med vandmelon ud over mit ene bukseben og min sandal. En noget klistret og lyserød fornøjelse)


Derudover var vi inde og se Gaudí's kirke, La Sagrada Familia (DK: Den hellige familie), som er Spaniens mest sete turistattraktion. Gaudí var den anden arkitekt, der arbejdede på kirken - og da han overtog projektet, ændrede han udformningen totalt. Han nåede at arbejde på projektet i over 40, inden han døde i år 1926 år, og i de sidste 15 af disse år, arbejdede han udelukkende på kirken. Og nej, de er ikke ved at restaurere kirken - den er ganske enkelt ikke færdig endnu :-)



Det er planlagt, at kirken skal have i alt 18 tårne: 16 af dem skal være mellem 90 og 120 meter og repræsentere apostlene og de fire evangelister. Derudover skal der være et tårn, der repræsentere Jomfru Maria og et tårn på 170 meter, der skal repræsentere Jesus. - Indtil vider er det kun ca halvdelen af de nævnte tårne, der står klar :-) . Rygter siger, at målet er, at kirken skal stå færdig omkring år 2040 :-)
Lige et billede af kirken indefra...


Udover La Sagrada Familia var vi også i Parc Güell, som også er tegnet af Gaudí.

(Indgangen til Parken)

 (Udsigt fra parken. Læg mærke til La Sagrada Familie til venstre på det nederste billede)

(Noget af verdens længste bænk (152 m), som er udsmykket med potteskår)

"Salen med Hundrede Søjler" (Tsk tsk, der er 'kun' 84)

Vi så flere protester ifm med valget. Denne på Catalunya (Barcelonas vigtigste plads)...


Vi så masser af duer...


Vi så lystbådehavn og strand...


Og så så vi selvfølgelig også et FC Barcelona-køleskab (til venstre) :-) ...



Det var alt for nu.. I må have det rart!

2 kommentarer:

  1. Nu bliver man jo helt fristet til at tage til Barcelona engang! I fik da oplevet en masse.
    Hvem der bare havde sådan et frugtmarked i nærheden. Det nærmeste vi kommer, er nok frugtanretningen til din studentertur med klassen ;) Knus

    SvarSlet
  2. det er sjovt du har set nøjagtig alle de ting jeg så på studietur i 2.g i barcelona. jeg brød mig nu ikke om barcelona selvom der var flotte bygninger. jeg håber du har det godt. det bliver godt at få dig hjem igen! med alt det chokolade du selvfølgelig kan slæbe :D

    SvarSlet