tirsdag den 21. juni 2011

Cádiz

Lige lidt "billed-spam" fra min tur til Cádiz..

(En af byens tre strande, La Caleta)

("Jurassic park" i en af parkerne)

(Sjove træer)
(Fine blomster og smuk udsigt)

 (Monument til minde om "Cortes de Cádiz" - En spansk forfatning, underskrevet i 1812 i Cádiz, som bl.a. gav pressen større frihed)

(Kæmpe metal fugl)
 (Smalle gyder)

(Solnedgang over La Caleta)
(Gåtur på stranden)
(Vandballon - Rest efter børns leg i løbet af dagen :-))
 (Cádiz - La ciudad que sonríe (DK: Cadíz - byen som smiler). En af de mange udgaver af byens slogan. Logoet er dog det samme.. Minder mig lidt om Århus - Smilets by :-))

fredag den 10. juni 2011

¡Españoles tontos!

(DK: fjollede spaniere!)

Jeg faldt over to ting i dag, som leder mig lidt nærmere den konklusion, at spanierne altså nogle gang er nogle mærkelig nogle :-)

  •  Fjollede spaniere, 1)
Jeg var ude på uni i dag (for sidste gang!) for at printe en busbillet og for at hente et diplom, som Rebekka havde fortalt mig, vi kan få. Jeg ved ikke, om ASB skal bruge diplomet, men jeg tænkte det i ville være rart at have. - Dog går jeg ikke udfra, det er noget specielt vigtigt, da Carlos III åbenbart ikke har ment, det var nødvendigt at bruge kræfter på, at fortælle os noget særlig om det.
Nå, men summer sumarum er, at mens jeg stod og ventede på, at de skulle printe diplomet ude på det internationale kontor, stod jeg og kiggede følgende Europa kort, hvor Carlos III har markeret deres partner-universiteter med en tegnstift.



Kortet er så smart, at forskellige land har forskellige farver - og mens jeg stod og kiggede på det, opdagede jeg, at de altså har farvet Bornholm samme farve som Sverige! (Beklager den dårlige kvalitet)



  • Fjollede spaniere, 2)
Efter jeg havde været på uni besluttede jeg mig for at slå vejen forbi et supermarked i Getafe. Jeg har tidligere købt noget så spændende som tomatsovs i et supermarked derude - og er blevet lidt forfalden til en god en fra Knorr (med grøntsags stykker i), som man åbenbart ikke kan få i nogle af de supermarkeder i nærheden af mig!
Da jeg er inde i supermarkedet går jeg lidt rundt og kigger for at finde inspiration til aftensmaden og for at se, om de har nogle sjove, mærkelige, spanske ting, jeg skal have prøvet inden, jeg tager hjem (om 2 uger præcis i dag!). Jeg faldt bl.a over denne hylde med smør og margarine. Nogle, der kan se noget, der skiller sig lidt ud?



- Hvis der var nogle, der gættede på den brune pakke til højre, så er det helt rigtigt! Det er nemlig noget så smart som tre-farvet margarine! Altså margarine med jordbær, vanille og chokolade-smag. Præcis ligesom vi kender det fra isen :-)


(Mmmm, tre-farvet margarine!)

Hvad det lige skal gøre godt for med den tre-farvede margarine (eller bare med margarine med jordbær/vanille/chokolade smag, for den sags skyld) har jeg helt ærligt ingen idé om! - men spøjst er det da hvertfald! 


Ps. Jeg besluttede mig for, at dét ikke nødvendigvis var en af de ting, jeg skulle nå at prøve inden, jeg tager hjem..

Pps. God pinse til alle!

torsdag den 9. juni 2011

Barcelona

I sidste uge var danske Rebekka og jeg i Barcelona nogle dage. Vejret var ikke ligefrem fantastisk, men det var nogle fine dage alligevel.

Vi var på lækkert marked..



.. hvor vi fik en lækker frugt drik. Jeg fik en med banan og hindbær. (Og så fik sælgeren væltet en med vandmelon ud over mit ene bukseben og min sandal. En noget klistret og lyserød fornøjelse)


Derudover var vi inde og se Gaudí's kirke, La Sagrada Familia (DK: Den hellige familie), som er Spaniens mest sete turistattraktion. Gaudí var den anden arkitekt, der arbejdede på kirken - og da han overtog projektet, ændrede han udformningen totalt. Han nåede at arbejde på projektet i over 40, inden han døde i år 1926 år, og i de sidste 15 af disse år, arbejdede han udelukkende på kirken. Og nej, de er ikke ved at restaurere kirken - den er ganske enkelt ikke færdig endnu :-)



Det er planlagt, at kirken skal have i alt 18 tårne: 16 af dem skal være mellem 90 og 120 meter og repræsentere apostlene og de fire evangelister. Derudover skal der være et tårn, der repræsentere Jomfru Maria og et tårn på 170 meter, der skal repræsentere Jesus. - Indtil vider er det kun ca halvdelen af de nævnte tårne, der står klar :-) . Rygter siger, at målet er, at kirken skal stå færdig omkring år 2040 :-)
Lige et billede af kirken indefra...


Udover La Sagrada Familia var vi også i Parc Güell, som også er tegnet af Gaudí.

(Indgangen til Parken)

 (Udsigt fra parken. Læg mærke til La Sagrada Familie til venstre på det nederste billede)

(Noget af verdens længste bænk (152 m), som er udsmykket med potteskår)

"Salen med Hundrede Søjler" (Tsk tsk, der er 'kun' 84)

Vi så flere protester ifm med valget. Denne på Catalunya (Barcelonas vigtigste plads)...


Vi så masser af duer...


Vi så lystbådehavn og strand...


Og så så vi selvfølgelig også et FC Barcelona-køleskab (til venstre) :-) ...



Det var alt for nu.. I må have det rart!

tirsdag den 7. juni 2011

Segovia

Åh altså - jeg er jo helt tosset langt bagud med de her indlæg efterhånden...

I får lige lidt billeder fra Segovia, som er en lille by, der ligger ca en times kørsel i bus fra Madrid. Mariann og jeg tog derhen efter min sidste eksamen lørdag d. 25, for at fejre ferien. :-)




(Storke reder!)


Vi havde fået et kort over Segovia på busstationen, da vi ankom, hvilket var fint nok. Der var 70 forskellige kirker og gamle bygninger markeret på kortet, så der var jo nok at gå efter! Og javel ja, den gamle bydel var da også smuk, MEN man kunne tage 10 skridt, og så havde man været forbi 10 af bygningerne. Efter de 10 skridt kunne man dreje en omgang, og så have man set 5 mere.. Sagt på en anden måde: De havde stort set markeret alle bygninger i Segovia på det kort!

Vi spiste frokost udenfor ved en hyggelig café, gik en tur i hele den gamle bydel og tog derefter tilbage til Madrid igen. Det var hyggeligt - men vi var nok kun væk i omkring 5 timer i alt (altså inkl. frokost og en times transport hver vej).

lørdag den 21. maj 2011

San Isidro

Hver spansk provins har deres forskellige helgener og skytsengle, og San Isidro var -så vidt jeg lige har forstået- en helgen her i Madrid. Hvert år fejres den helgen med en festival, hvor der er nogle forskellige aktiviteter rundt omkring i byen. San Isidro 2011 fandt sted i midten af maj måned og bød bla. på gratis koncerter rundt omkring i byen, og et arrangement "Noches de fuego sobre el río" (DK: aftener med ild på floden), som var et stykke af floden Manzanares som var 'pyntet' med ild og fakler ved siden af, langs og på floden.




fredag den 20. maj 2011

"Jeg har på fornemmelsen, at der snart skal være valg i Spanien", vol 2

Denne gang er det pga demonstrationerne!
Disse dage er puerta del Sol (2 minutter fra mig, hvor jeg tager toget fra om morgenen) fyldt med demonstranter, der har slået lejr! Har ikke helt kunne lure, hvad det har været i mod - altså udover alle skiltene, der siger noget om regeringens fejl. Jeg har været inde og kigge på diverse spanske avisers hjemmesider, og har også fundet noget om demonstrationerne, som er de største spontane demonstrationer siden den økonomiske krise ramte Spanien i 2008 - men jeg har bare ikke kunne finde nogen begrundelse for dem. Men her til morgen har Jyllandspostens hjemmeside kunne give mig svaret (LINK): Demonstrationerne er mod den økonomiske krise, korruption og den høje arbejdsløshed (omkring 20% - dog højere blandt de unge).

(Nedgangen til metroen og toget. Lige under det røde "metro"-skilt plejer der at stå "sol", som er navnet på pladsen. Dette er nu blevet midlertidig ændret til "plaza solución", som betyder noget i stil med at det er pladsen for en løsning.)

 (Stillads og kæmpe reklameskilt, der er overhængt med slogans og protester)

(Noget af den 'lejrplads' demonstranterne har opsat)

Jyllandspostens hjemmeside skriver de desuden at den spansk valgkommission forbyder propaganda og valgkampagner på selve valgdagene, så må nok hellere holde mig væk fra Sol dér, så jeg ikke skulle blive rodet ind i noget :-)

God weekend til alle! :)

tirsdag den 17. maj 2011

Den første eksamen

Hold da op! I går havde jeg min første eksamen på Carlos III, hvilket jeg selvfølgelig gerne vil fortælle jer om, jeg ved bare næsten ikke, hvordan jeg skal starte - for sikke noget rod, det dog var! Eksamen var i Comunicación y Participación ciudadana en la Red (DK: Samfundets kommunikation og deltagelse på internettet).

Lad mig starte kort med at fortælle, hvordan en skriftlig eksamen foregår hjemme på ASB, så vi har lidt at sammenligne med: Man møder på skolen i god tid (selvfølgelig), hvor man som det første går hen til informationen, hvor der på skærme står skrevet i hvilket lokale, de forskellige eksamener finder sted. Derefter går man hen til det pågældende lokale, hvor man - en halv time før eksamens start - får adgang til lokalet. Før man finder en plads bliver studiekort tjekket og man bliver krydset af på en liste over deltagere. Herefter finder man en valgfri plads, hvor der i forvejen ligger et sæt eksamensregler samt de foldere/kuverter eksamen skal afleveres i ved eksamens slut. Kl. hel lukkes dørene og opgavesættet deles ud.Ved de skriftlige eksamener skrives der på egen medbragt computer og opgaven skal enten afleveres på en USBpen, eller som det nyeste: uploades på skolens hjemmesiden. Eleven må ikke forlade eksamen den første time, eller det sidste kvarter. 
Det skal også lige siges, at derhjemme er selve eksamen det eneste der tæller i karakteren. Hernede tæller eksamen en hvis procentdel (forskellig fra fag til fag), mens afleveringer mv i løbet af semestret tæller den sidste procentdel. I Comunicación y Participación ciudadana en la Red tæller selve eksamen 50% og afleveringerne i løbet af semestret tæller de sidste 50%.
Godt, så er der noget at sammenligne med!

På universitetet hernede var eksamenslokalerne offentliggjort på forhånd på en hjemmeside, hvor vi kunne logge ind og se vores eksamensplaner. Jeg synes, egentlig det er smart nok, da vi så kan gå direkte til eksamenslokalet uden at skulle forbi informationen først. Dog skete der det, at hjemmesiden ikke har kørt siden midten af næste uge hvilket jo betød, at vi ikke kunne komme ind og se hvilket lokale, vi skulle være i. Nå, det var jo selvfølgelig træls, men dét kunne kontoret derude vel gøre os opmærksom på om morgenen på eksamensdagen.

Vi er i 4 piger fra ASB, der har det pågældende fag, og på eksamensdagen tog vi alle tidligt derud. De 3 andre havde dog været med et tidligere tog, så da jeg kom derud omkring kl. 8:30 skrev jeg til dem og spurgte om de havde fundet ud af noget med lokalet, hvilket de ikke havde. Nå.
Så opdagede jeg heldigvis, at jeg faktisk havde skrevet ned, hvor vi skulle være henne. Dog var det i en helt anden bygning, end vi plejer, så jeg gik derover for at se, om der skulle være nogle af de andre studerende, så jeg kunne få bekræftet, at det var der. Der sad så også en fyr, som er på holdet, som bekræftede, at det var i de lokaler. Jeg skrev derefter til de andre piger, som også kom over i bygningen. Så langt så godt! Da de kom derover spurgte jeg, om de havde været på kontoret for at spørge mht. lokalet eller hvordan - og ja, det havde de. Det havde forløbet således: De havde forklaret at systemet var nede, så de ikke havde kunne tjekke lokalenumret på internettet, hvortil kontor-damen havde sagt, at hun kunne ikke hjælpe, men de kunne låne en computer, så de kunne tjekke det. De havde så igen forklaret, at det ikke nyttede noget, for systemet var jo nede. Nå, men så kunne hun altså ikke hjælpe!

Kl. 9:00 præcis kom vores underviser. Det er første gang, han er kommet nogenlunde til tiden, så det var jo i og for sig godt nok. Der var sat to lokaler af til os, men han ville gerne have, at vi kun benyttede et. Han fortalte, at han foretrak, at vi sad med en tom plads mellem os (så vi ikke kunne kigge hos hinanden), men at de steder det ikke kunne lade sig gøre var det lige meget. Det var dog ikke blot få steder, det ikke kunne lade sig gøre med en tom plads i mellem.
Da vi var kommet på plads kl ca 9:05 (eksamenstiden lød 9:00-12:00) står vores underviser og snakker lidt, og så går han pludselig igen - han havde ikke opgaverne med. Da han er tilbage omkring 10 minutter senere og der endelig bliver ro i klassen, deler han små papirhæfter rundt, hvor der i alt er 4 ark papir, man kan skrive på. Han siger så, at han ikke vil have, at vi skriver mere end de 4 ark, for han gider altså ikke læse så meget. Hjemme på ASB skal vi skrive vores eksamensnr. på vores opgaver og der er en eksamensvagt tilstede i stedet for selve underviser. Det betyder, at eksamen derhjemme er fuldstændig anonym. Hernede skal vi kun skrive vores navn på opgaven.
Underviser begynder så at snakke igen. Noget med, at vi ikke skal være nervøse, og at eksamen jo bare er ligesom en sport: Eksamen er de sidste 10 minutter af en kamp, og så er det jo forskelligt, hvor man lægger sin energi: Om det har været i løbet af kampen eller om det er i de sidste 10 minutter. Det skal også lige siges, at mens han står og snakker, kommer der flere elever ind i lokalet.
Vi sidder spændt og venter på, at vi kan få selve opgaven udleveret, så vi kan komme i gang (klokken er på det tidspunkt omkring 9:30). Men lige pludselig, midt i al hans snakkeri, siger han to spørgsmål, og vi 4 danskere stivner lidt, da det går op for os, at dét var udleveringen af eksamens spørgsmålene. Intet på skrift. Kun to mundtlige gentagelser. Jeg skynder mig at krasse det ned, som jeg fanger. Men næste spørgsmål er så bare, om det er meningen at vi skal besvare begge spørgsmål, eller om vi skal udvælge et.. En af spanierne bag os siger, at vi kun skal besvare et af dem. Så dét har jeg gjort. Jeg har besvaret ét spørgsmål - som jeg forresten håber, at have forstået og nedskrevet rigtigt, da jeg ellers har svaret på noget helt forkert.


Sikke en smører, hva'...
Men for at I ikke skal gå og tro, at det hele her i Spanien er mega useriøst, så for I lige til slut et billed af en statue af en fed dame.. :-)

lørdag den 14. maj 2011

Palacio de Comunicaciones


.. (her med mig og mine smarte røde solbriller foran) var oprindeligt det spanske postvæsens hovedkontor. Senere er rådhuset dog også flyttet ind i bygningen, og nu fungerer den som rådhus, borgerservice, postkontor og turistattraktion. Turistattraktionen består i, at man kan komme op i tårnet. Selve systemet med at komme op i tårnet er mægtig smart (og meget meget spansk!). Lad mig forklare: Eftersom bygningen fungerer som mange forskellige ting, står der ikke udbredt meget om tårn-besøget, når man lige træder ind. Dog er det gratis, så den gennemsnitlige turist vil -logisk nok- søge opad, for at komme op til tårnet. Logisk. Først, når den gennemsnitlige turist kommer op til 6 sal, hvor fra den sidste trappe til tårnet begynder, vil han finde ud af, at han burde have trukket en billet i stueetagen for at komme op i tårnet. Meget meget ulogisk! - Og dette var grunden til, at jeg ikke var oppe i selve tårnet ved mit første besøg i Palacio de Comunicaciones i påskeferien :-) .. Men i dag lykkedes det!




God weekend til jer!

søndag den 8. maj 2011

Jeg har på fornemmelsen....

.. at der snart skal være valg i Spanien! Og hvorfor tror hun mon det - tænker I måske. Jo...

Måske er det pga den kæmpe store koncert med efterfølgende valgtale, PSOE (Partido Socialista Obrero Español - DK: Spansk socialistisk arbejds parti) holdte på Plaza Callao torsdag aften..


.. eller også kan det være pga den absurd store valgplakat fra PP (Partido Popular - Folke partiet), der hænger ved Plaza de España.



Forresten vil jeg lige tilføje, at PSOE ikke ville få min stemme, hvis jeg skulle stemme.. for nøj, hvor er det da flabet, at holde sådan en meget meget larmende koncert en torsdag aften, hvor man skal tidligt op dagen efter! (den kunne tydeligt høres fra mit værelse!)


Håber, I alle har haft en rigtig god weekend! :)