onsdag den 9. marts 2011

Sabores Escandinavia en LIDL

For en lille uges tid siden skrev en hollandsk pige fra mit spansk kursus, at hun havde set i en tilbudsavis fra LIDL, at der ville være "Skandinaviske specialiteter" fra mandag d. 7. marts - men  dog, at de ikke havde "rugbrod"..

Jeg har haft ret travlt med afleveringer den sidste uges tid, men i dag holdte jeg fri fra afleveringer og besluttede mig for at tage ned i LIDL og se, om de havde noget spændende. Dét var også en chance for at finde ud af, hvor LIDT egentlig ligger henne. Det vrimler ikke ligefrem med supermarkeder her i centrum, og den der ligger nærmest mig er i El Corte Inglés - som er lige som f.eks. Salling i Århus. Og priserne i deres supermarkedet minder også lidt om priserne i salling super (læs: lidt højere end de burde).

(De skandinaviske "specialiteter". Billedet er lidt uklart...)

De havde bolcher, knækbrød, figenstænger, kage mv. fra et firma der hedder Sødergården, så alle "specialiteterne" havde samme fine blå indpakning. - Dog er indholdet produceret i de respektive lande :-)

Der røg danske "specialiteter" i form af bolcher i kurven sammen med svenske mini mazarin tærter.

(Læg lige mærke til det fine danske flag i venstre hjørne)


Og så købte jeg også en pakke af disse svenske godbidder:
... Som i min verden ligger i tæt kamp med IKEA og ABBA over de bedste ting, der kommer fra Sverige. 
Mor - gider du spørge Per, om han kan gætte, hvad det er?? :-)

3 kommentarer:

  1. Du fortalte engang, at standarden er at man tager 10 kg på under opholdet i udlandet. Jeg begynder at forstå hvorfor.

    SvarSlet
  2. Bisse! Desuden er hele pointen jo, at der endelig er noget at få i butikkerne hernede, der faktisk smager GODT! Nå! Nu vil jeg gå ud og koge noget broccoli til frokost, du! hmpf :p

    SvarSlet
  3. Der er intet som danske specialiteter - og her går vi og sukker efter spanske...
    Sødergården er sikkert LIDLs private label. Jeg er begejstret for det meget (lidt) typiske danske(?) billed, som er trykt på emballagen!!
    Nu behøver vi måske ikke tage noget med ned til dig? ;P (Bare rolig, vi er gået i gang med forberedelserne. Desværre kan jeg ikke huske, hvor vi fandt vikingepastillerne sidste gang... Ved bare, at de var meget svære at finde!)
    Per har ikke set dit indlæg endnu. Men jeg kan oplyse, at han i forgårs konstaterede, at Ikea stadig sælger svenske chokoboller - og at han syntes, den smagte ligeså godt, som den plejer at gøre :)
    Ha' en god weekend. Knus

    SvarSlet