fredag den 20. maj 2011

"Jeg har på fornemmelsen, at der snart skal være valg i Spanien", vol 2

Denne gang er det pga demonstrationerne!
Disse dage er puerta del Sol (2 minutter fra mig, hvor jeg tager toget fra om morgenen) fyldt med demonstranter, der har slået lejr! Har ikke helt kunne lure, hvad det har været i mod - altså udover alle skiltene, der siger noget om regeringens fejl. Jeg har været inde og kigge på diverse spanske avisers hjemmesider, og har også fundet noget om demonstrationerne, som er de største spontane demonstrationer siden den økonomiske krise ramte Spanien i 2008 - men jeg har bare ikke kunne finde nogen begrundelse for dem. Men her til morgen har Jyllandspostens hjemmeside kunne give mig svaret (LINK): Demonstrationerne er mod den økonomiske krise, korruption og den høje arbejdsløshed (omkring 20% - dog højere blandt de unge).

(Nedgangen til metroen og toget. Lige under det røde "metro"-skilt plejer der at stå "sol", som er navnet på pladsen. Dette er nu blevet midlertidig ændret til "plaza solución", som betyder noget i stil med at det er pladsen for en løsning.)

 (Stillads og kæmpe reklameskilt, der er overhængt med slogans og protester)

(Noget af den 'lejrplads' demonstranterne har opsat)

Jyllandspostens hjemmeside skriver de desuden at den spansk valgkommission forbyder propaganda og valgkampagner på selve valgdagene, så må nok hellere holde mig væk fra Sol dér, så jeg ikke skulle blive rodet ind i noget :-)

God weekend til alle! :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar