onsdag den 4. maj 2011

Hvem sagde, chips bare var chips?..

Okay, det her bliver måske ikke det mest seriøse og kulturelle indlæg, men der skal også være plads til pjat i ny og næ :-)

I går var Mariann og jeg nede i supermarkedet i El Corte Inglés. Dernede har de -lige som i mange andre supermarkeder- 'fristelser' at finde som det første, så man er nødt til at gå igennem de hylder for at komme ned til det 'rigtige mad'. Nå, men i alenfald så faldt vi over disse chips....



Det er chips med henholdsvis mojito- og cheeseburger smag! Hvis der er nogen, der ikke ved eller er i tvivl om, hvad en mojito er, så kan jeg lige fortælle, at det er en drink, der stammer fra Cuba. Hvad den helt præcis indholder er ret omdiskuteret, men følgende ingredienser går man ikke helt galt i byen med: Hvid rom, danskvand, knust is, limefrugt, masser af friske mynteblade og en lille smule rørsukker... Og hvad præcis dét har med chips at gøre? Ja, jeg aner det ikke..

Nå, men senere i går eftermiddags, gik jeg igen ned i supermarkedet i El Corte Inglés (denne gang med mit kamera i hånden for at tage et lille billede af de mærkelige chips) og der fandt jeg ud af, at de faktisk ikke var de eneste mærkelige chips på hylden. Lad mig vise et andet eksemple...


Chips-posen ovenfor er en stor pose, der indeholder 8 små poser. De små poser er, som I kan se, i følgende varianter: 2 poser med salt og peber smag (okay, så vi starter normalt ud!!), 2 poser med stegt kyllinge smag, 2 poser med bacon og brun sovs smag og 2 poser med roast beef smag...

Mærkeligt?? Jep!

2 kommentarer:

  1. smart - hvis nu man ikke selv kan lave brun sovs, så er det da smart, at man kan få chips med den smag!Men Mojito....?

    SvarSlet
  2. det lyder nu meget spændende alt sammen. men jeg spiser også stort set alt hvad der hedder chips. du må tage en pose med hjem :D og chokolade. husk at fyld kufferten med chokolade!

    SvarSlet