torsdag den 17. februar 2011

Kom Ulrik. Kom regn. Kom proviant

I går omkring middag troppede Ulrik endelig op hernede efter at have været mere end 24 timer undervejs fra Hornslet. Og nej, så lang tid burde det ikke tage fra Hornslet. Heller ikke, hvis man - som han - skulle over København. Han skulle have været hernede tirsdag sidst på eftermiddagen, men de blev ved og ved at udsætte hans flyafgang, hvortil de til sidst aflyste den... Men nu er han her! Og med havde han både regnvejr og proviant. (Først nævnte kunne han godt have smidt af et sted over Tyskland, synes jeg)


(Rugbrød! Ikke vakuumpakket, så har smidt nogle pakker i fryseren)

(Hjemmebagte lækre boller)

Udvalget af spansk brød er meget begrænset. Og meget elendigt. Det hedder enten toastbrød eller meget sprødt flute. Eller det passer ikke helt - man kan godt købe noget, der minder om rugbrød. Men pakken er ikke særlig stor og så koster det en del. Derudover er det vakuumpakket - Jeg har en pakke liggende, som kan holde til midt i juli. Det går forresten ind på kvitteringen som "pan especial" (special brød) :-)


(Slik! :-) . Fra min mormor og morfar. Tak!!) 

(Mere slik! Tak til mor og Per)

Okay, nu virker jeg virkelig som en sukkergris.... men sagen er den, at jeg godt kan lide lakrids. Specielt salt-lakrids. Og dét er altså ikke noget, spanierne kender noget som helst til, så derfor er det UMULIGT at få (heller ingen gang i supermarkedet som "regaliz especial" (special lakrids) :-)) .. Men både min mormor og morfar og mor og Per havde sendt lakrids med Ulrik! :) :) Så nu skulle lysten da gerne være stillet. For nu :P

Derudover fik jeg elastikker, plasticposer, røgalarm m/tilhørende batteri (?!), blade, lækker lækker kage og et universal/rejse-strømstik. 
Jeg havde lidt problemer med strømstikket, fordi min forlængerledning ikke kunne gå i stikket i væggen. Jeg købte så sådan et rejse-strømstik som burde have løst problemet! Men det gjorde det ikke, for min forlængerledning kunne af en eller anden grund heller ikke gå ordentligt i det rejse-strømstik. Men nu har jeg så lånt mig til et andet rejse-strømstik, som virker! Yes :)

Ulrik havde også stearinlys med herned. Jeg sover i en seng, der minder lidt om en køjeseng (hov, har slet ikke fået vist jer værelset endnu!), og der er ikke noget lys, når jeg først er kravlet derop. Jeg havde egentlig købet et blok lys og en glasplade til at sætte det på, da jeg var i Ikea for noget tid siden. Men første gang, jeg tændte lyset fandt jeg ud af, at det var et duftlys. Og de er altså ikke mine allerbedste venner! Siden hen har jeg holdt lidt øje med, om jeg kunne finde et lys et sted uden duft, men lige umiddelbart synes det at være næsten umuligt.... 



Slut herfra, og godnat :-)
/Christina

1 kommentar:

  1. Røgalarm - du skrev du bor på 3. sal. Derfor!!
    Godt du blev glad for lækkerierne - både de købte og de hjemmebagte. Kunne ikke stå for, at du bad om et par friskbagte boller:)

    SvarSlet